Vi så det med det samme, da vi kom gående en sensommerdag i Dragør Havn. Det lille hus.

Det var lige sådan et lille træhus vi drømte om. Et lille annex til vores sommerhus. Det måtte ikke være for stort, fordi sommerhuset er lille, og der stod det så, 10 m2 lige i øjet. Lige som det skulle være. Vi kunne lide det med det samme. Det passede ind på vores naturgrund, og var helt enkelt. Vi var ikke i tvivl, og det er en af de bedste beslutninger, vi nogensinde har taget.          

Det er nu vores ekstra rum, vores gæstehus og de unges hus. Det er vores vinters overnatningsrum, og det er rummet til fred og ro, gode bøger og stor fordybelse. Det er så rent, så lyst og dejligt og dufter stadig frisk af træ og ny maling. Det står og smiler til os mellem fyrretræer og rønnens grene…. det blev løftet ned fra blokvognen i 2020 og skubbet på plads det sidste stykke, under meget latter.

Superb håndværk, gedigent lavet, godt isoleret og tak for det bedste samarbejde med Karen og Lars, og tak fordi I gider blive ved med at forskønne Danmark med de fine huse og jeres gode håndværk.    

Det lille, store hus, det kan så meget, vi elsker det bare.  

Birgitte og Carsten